top of page

Hundetræning

af Michael Vinzenz Vogel

Jeg tilbyder hundetræning baseret på lystbetonet indlæring samt belønningsbaseret træning i Allerød og omegn, hvor målet er udvikling af et konstruktivt samarbejde mellem fører og hund. Uanset om formålet er jagt, aktivitet i hverdagen, en velopdragen familiehund eller noget helt andet, så har mine kurser et formål om at skabe fælles glæde og nytte.

Jeg tilbyder kurser og enetimer indenfor hvalpetræning, lydighedstræning og jagthundetræning. 

 Du kan se, hvad kurserne indeholder nedenfor:

1.  Individuel træning (alle aldre)

Generelt

Individuel træning kan tilbydes dig og din hund som:

 

  • ​​Har en travl hverdag og ikke kan finde tid at deltage i fastlagte kurser

  • Finder eneundervisning passende eksempelvis førend deltagelse i kursus

  • Har særlige udfordringer eller ønsker til samarbejde og træning

  • Gerne vil opbygge eller styrke kommunikation og tættere samarbejde

  • Bare gerne vil din hund 🐾

 

efter forudgående, uforpligtende snak (se nedenfor)

Det praktiske

  • Lokation: efter aftale (tillæg kørsel)

  • Tidspunkt: efter aftale

  • Dato(er): efter aftale

  • Pris: 425,- næstfølgende time(r) 375,-

2.  Hvalpetræning (3-8 måneder) - PÅ VEJ

Basis

Grundlæggende kontakt, ro og socialisering for at etablere det effektive og tillidsfulde samarbejde mellem hvalp og ejer. Med fokus på den enkelte hvalp får du værktøjer, metoder og gode råd til selv at arbejde videre med hjemme.

Filosofien er 4 K: kontakt, konsekvens, koncentration og kærlighed.

Indledningen med positiv forstærkning og lysten til at lære og koncentrere sig i hvalpens stærkeste prægningsperiode indeholder bl.a. generel lydighed, søgning af kontakt, gå pænt m/u line, hjemkald, færden blandt andre hvalpe samt nogle inspirerende, mentale aktiviteter.

Den motiverede træning er tilrettelagt helt på hvalpens præmisser.

Alt dette for den bedste livskvalitet for hvalpen og den sjoveste oplevelse også for ejeren.

Det praktiske

  • Lokation: Allerød

  • Tidspunkt: opstart april

  • Datoer: kommer snart

  • Pris: 1500,- inkl. dummy med hvalpens navn

3.  Lydighedstræning (fra 8 - 18 måneder) - PÅ VEJ

Basis

​Med udgangspunkt i kontakt og ro for at etablere det effektive og tillidsfulde samarbejde mellem hund og fører. Der er fokus på, at hunden kan gå pænt m/u line, hjemkald, sidde alene, ind/ud af bil, færden blandt andre hunde samt nogle inspirerende aktiviteter. Den motiverede træning er tilrettelagt helt på hundens præmisser d.v.s. uanset niveau kan alle deltage.

Alt dette med distraktioner for at simulere en typisk hverdag for hund og fører.

Det praktiske

  • Lokation: Fredtoften (Kokkedal)

  • Tidspunkt: opstart april

  • Datoer: kommer snart

  • Pris: 1500,- inkl. dummy med hundens navn

4.  Jagttræning let øvet (>18 mdr.) - OPTAGET

Let øvet

For føreren, der ønsker at udbygge jagttræningen af hunden og detaljerne, der styrker indlæring og stabilitet. Baseret på tillidsfuldt samarbejde og effektiv kommunikation.

 

Med udgangspunkt i kontakt, ro, fri v. fod og hjemkald, er der fokus på markering, dirigering, søg og stop tilrettelagt med inspirerende aktiviteter.

 

Den motiverede træning er tilrettelagt helt på hundens præmisser altså ud fra det individuelle niveau.

Alt dette med distraktioner for at simulere en typisk jagt.

Det praktiske

  • Lokation: Fredtoften (Kokkedal)

  • Tidspunkt: opstart april/maj

  • Datoer: kommer snart

  • Pris: 1500,- inkl. dummy med hundens navn

Hundetræning med hundeindstruktør. Hvalpetræning, lydighedstræning og jagtræning. Hundeindstruktør Michael Vogel.

Min passion

Jeg fokuserer på det positive og sjove læringsmiljø. Det essentielle er forståelsen for en virksom og effektiv kommunikation som ikke altid er så lige til. Træningen har til hensigt at udvikle enkle ”værktøjer” og teknikker til dig som fører for et fuldbyrdet samarbejde med din hund opbygget på tillid, gensidig respekt og en hund der arbejder "sammen med dig" og ikke kun "for dig".

 

Grundlæggende står jeg til rådighed for træning, spørgsmål, råd og vejledning i dit arbejde i den livslange proces om at skabe det helt rigtige og glade forhold.

 

Jeg hedder Michael Vinzenz Vogel og har tilbage i 70´erne - 90´erne arbejdet aktivt med væddeløbsheste på Klampenborg Galopbane. Udover deltagelse i galopløb var min helt store interesse at ”tale” samme sprog som disse mægtige dyr og udvikle redskaber, metoder og teknikker til at fremme samarbejdet med dem.

 

Gennem det seneste årti har jeg haft egne jagthunde og atter blevet stimuleret omkring kommunikation og forståelse til styrket samarbejde i konkurrence- og jagtøjemed. Samtidig har processen med opdræt under Kennel Team Vogels stimuleret interessen og nysgerrigheden omkring udviklingen af de helt små hvalpe. At skabe kontakt og udvikle metoder til tidlig eksponering og fremme af det enkelte individs udvikling har jeg stor interesse for.

 

Helt generelt er min store passion at kommunikere et fælles sprog med hunden dels på dens præmisser men også i bestræbelserne på at udvikle den yderligere til dit ønskede mål.

 

Jeg håber, at det har skabt interesse for dig og din hund at deltage i et af mine kurser.

Hundetræning tilmelding

Lad os tage en snak

Tak for din interesse - du vil blive kontaktet hurtigst muligt!

Hvad mine kursister siger

"Michaels iver og drive for at få mest ud af hunden, har gjort, jeg i dag har en utroligt opdraget og trænet hund. Han har altid været der med gode råd, tips og tricks, som er målrettet til den enkelte hund. Min hund elsker at være ude og træne, og jeg vil fortsætte med at deltage i Michaels kurser, så længe han tilbyder dem - mine forventninger til Michaels hundetræning er i den grad blevet indfriet" 
 
Bo Thomsen 
bottom of page