Hundetræning
af Michael Vinzenz Vogel
Jeg tilbyder hundetræning baseret på lystbetonet indlæring samt belønningsbaseret træning i Allerød, Birkerød, Hillerød, Kokkedal, Nr. Herlev og egne heromkring, hvor målet er udvikling af et konstruktivt samarbejde mellem fører og hund. Uanset om formålet er jagt, aktivitet i hverdagen, en velopdragen familiehund eller noget helt andet, så har mine kurser et formål om at skabe fælles glæde og nytte.
På mine kurser er der maksimalt 4 hunde per hold, og jeg tilbyder kurser samt enetimer indenfor hvalpe-, lydigheds- og jagthundetræning. Derudover hjælper jeg hunde med adfærdsmæssige udfordringer.
Du kan se, hvad kurserne indeholder nedenfor:
1. Individuel træning (alle aldre)
Generelt
Individuel træning kan tilbydes dig og din hund som:
-
Har en travl hverdag og ikke kan finde tid at deltage i fastlagte kurser
-
Finder eneundervisning passende eksempelvis førend deltagelse i kursus
-
Har særlige præferencer, udfordringer eller ønsker til samarbejde, træning eller adfærd
-
Gerne vil opbygge eller styrke kommunikation og tættere samarbejde
-
Bare gerne vil din hund 🐾
Efter forudgående, uforpligtende snak (se nedenfor).
Det praktiske
-
Lokation: efter aftale (tillæg kørsel)
-
Tidspunkt: efter aftale
-
Dato(er): efter aftale
-
Pris: 425,- næstfølgende time(r) 375,-
2. Din nye hvalp
Generelt
Kurset skal forberede dig og din nye hvalp på at etablere jer bedst muligt og tilgå de udfordringer, der måtte opstå. Pakken omfatter 4 hjemmebesøg fra hvalpens 12.-20. leveuge herunder forberedelse til fællestræning.
Fordelen er fokuseret, sammenhængende øvelse og aktivitet uden unødvendige, eksterne distraktioner for den helt unge hvalp. Det skal gøre den mere robust til senere at indgå i træningen med andre hvalpe. Herudover vil jeg også give dig inspiration til at starte det tillidsfulde samarbejde, baggrunden og selve forståelsen herfor korrekt op.
Grundlæggende arbejder jeg med positiv forstærkning og hvalpens lyst og nysgerrighed til at finde motivation og lære baseret på fortrinsvis at etablere kontakt med simple og sjove øvelser.
Det praktiske
-
Lokation: efter aftale
-
Tidspunkt: efter aftale
-
Datoer: efter aftale
-
Pris: 2800,- inkl. kørsel (radius 30 km. Allerød); herudover aftales individuel
3. Hvalpetræning (3-8 måneder) vinter 2025
Generelt
Kurset fokuserer grundlæggende på kontakt, ro og socialisering for at etablere det effektive og tillidsfulde samarbejde mellem dig og hvalpen. Med fokus på den enkelte hvalp får du værktøjer, metoder og gode råd til selv at arbejde videre med hjemme.
Filosofien er 4 K: kontakt, konsekvens, koncentration og kærlighed.
Indledningen med positiv forstærkning og lysten til at lære og koncentrere sig i hvalpens stærkeste prægningsperiode indeholder bl.a. generel lydighed, søgning af kontakt, gå pænt m/u line, hjemkald, færden blandt andre hvalpe samt nogle inspirerende, mentale aktiviteter.
Den motiverede træning er tilrettelagt helt på hvalpens præmisser.
Alt dette for den bedste livskvalitet for hvalpen og den sjoveste oplevelse - også for dig.
Det praktiske
-
Lokation: Allerød
-
Tidspunkt: primo 2025 - tilmeld gerne ift. ønske
-
Datoer: primo 2025 - tilmeld gerne ift. ønske
-
Pris: 1500,- inkl. dummy med hvalpens navn
-
Max. 4 hvalpe
-
6 sessioner á 1 time (hver 2.-3. uge)
4. Lydighedstræning (fra 8-18 måneder) forår 2025
Generelt
Kurset tager udgangspunkt i kontakt og ro for at etablere det effektive og tillidsfulde samarbejde mellem hunden og dig. Der er fokus på, at hunden kan gå pænt m/u line, hjemkald, sidde alene, ind/ud af bil, færden blandt andre hunde samt nogle inspirerende aktiviteter. Den motiverede træning er tilrettelagt helt på hundens præmisser d.v.s. uanset niveau kan alle deltage.
Alt dette med distraktioner for at simulere en typisk hverdag for hunden og dig.
Det praktiske
-
Lokation: Fredtoften (Kokkedal)
-
Tidspunkt: primo 2025 - tilmeld gerne ift. ønske
-
Datoer: primo 2025 - tilmeld gerne ift. ønske
-
Pris: 1500,- inkl. dummy med hundens navn
-
Max. 4 hunde
-
5 sessioner á 1½ timer
5. Jagttræning basis (>9 mdr.) forår 2025
Generelt
For dig, der ønsker at starte jagttræning af hunden og detaljerne, der styrker indlæring og stabilitet. Baseret på tillidsfuldt samarbejde og effektiv kommunikation.
Med udgangspunkt i og stabilisering af basis lydighed er der fokus på markering, tilbagesending (dirigering), lineføring og retningsbestemt søg.
Den motiverede træning skal forberede og styrke færdigheder og egenskaber hos hunden fra lydighed og samarbejde til medfødte jagtinstinkter i discipliner til Debutant Test under DRK,
Alt dette med distraktioner for at simulere en typisk jagt.
Det praktiske
-
Lokation: Allerød, Birkerød, Kokkedal o.a.
-
Tidspunkt: primo 2025 - tilmeld gerne ift. ønske
-
Datoer: primo 2025 - tilmeld gerne ift. ønske
-
Pris: 1500,- inkl. dummy med hundens navn
-
Max. 4 hunde
-
5 sessioner á 1½ timer
6. Jagttræning let øvet (>15 mdr.) forår 2025
Generelt
For dig, der ønsker at udbygge jagttræningen af hunden og detaljerne, der styrker indlæring og stabilitet. Baseret på tillidsfuldt samarbejde og effektiv kommunikation.
Med udgangspunkt i kontakt, ro, fri v. fod og hjemkald, er der fokus på markering, dirigering, søg og stop tilrettelagt med inspirerende aktiviteter.
Den motiverede træning er tilrettelagt helt på hundens præmisser altså ud fra det individuelle niveau.
Alt dette med distraktioner for at simulere en typisk jagt.
Det praktiske
-
Lokation: Allerød, Birkerød, Kokkedal o.a.
-
Tidspunkt: primo 2025 - tilmeld gerne ift. ønske
-
Datoer: primo 2025 - tilmeld gerne ift. ønske
-
Pris: 1500,- inkl. dummy med hundens navn
-
Max. 4 hunde
-
5 sessioner á 1½ timer
Min passion
Jeg fokuserer på det positive og sjove læringsmiljø. Det essentielle er forståelsen for en virksom og effektiv kommunikation som ikke altid er så lige til. Træningen har til hensigt at udvikle enkle ”værktøjer” og teknikker til dig som fører for et fuldbyrdet samarbejde med din hund opbygget på tillid, gensidig respekt og en hund der arbejder "sammen med dig" og ikke kun "for dig".
Grundlæggende står jeg til rådighed for træning, spørgsmål, råd og vejledning i dit arbejde i den livslange proces om at skabe det helt rigtige og glade forhold.
Jeg hedder Michael Vinzenz Vogel og har tilbage i 70´erne - 90´erne arbejdet aktivt med væddeløbsheste på Klampenborg Galopbane. Udover deltagelse i galopløb var min helt store interesse at ”tale” samme sprog som disse mægtige dyr og udvikle redskaber, metoder og teknikker til at fremme samarbejdet med dem.
Gennem det seneste årti har jeg haft egne jagthunde og atter blevet stimuleret omkring kommunikation og forståelse til styrket samarbejde i konkurrence- og jagtøjemed. Samtidig har processen med opdræt under Kennel Team Vogels stimuleret interessen og nysgerrigheden omkring udviklingen af de helt små hvalpe. At skabe kontakt og udvikle metoder til tidlig eksponering og fremme af det enkelte individs udvikling har jeg stor interesse for.
Helt generelt er min store passion at kommunikere et fælles sprog med hunden dels på dens præmisser men også i bestræbelserne på at udvikle den yderligere til dit ønskede mål.
Jeg håber, at det har skabt interesse for dig og din hund at deltage i et af mine kurser.